FURPS+ (kravtype)
- F Funktionalitet: funktioner, muligheder og adfærd.
- U Brugbarhed (Usability): lethed i brug, tilgængelighed, brugeroplevelse.
- R Pålidelighed (Reliability): tilgængelighed, nøjagtighed, genopretning.
- P Ydeevne (Performance): svartid, kapacitet, ressourceforbrug.
- S Vedligeholdelse (Supportability): vedligeholdbarhed, testbarhed, tilpasningsevne.
- + Begrænsninger: design, implementering, grænseflader, jura (fx GDPR), fysiske krav.
MoSCoW (prioritet)
- Must Uundværlig for den aftalte løsning eller version.
- Should Vigtig, men en brugbar løsning findes uden.
- Could Ønskeligt, hvis tid og ressourcer rækker.
- Won't Bevidst fravalgt i denne version (skriv begrundelsen i Noter).
Status
- Foreslået Registreret, men endnu ikke bekræftet.
- Aftalt Bekræftet af gruppen eller kunden.
- Færdig Gennemført i løsningen.
- Parkeret (PYT) Idé der ikke besluttes nu — se nedenfor.
- Droppet Ikke længere relevant (skriv hvorfor i Noter).
PYT — Park Your Treasures
Idéer der dukker op undervejs, men som sandsynligvis ikke bliver til noget
i denne omgang — eller kun hvis der bliver tid. Sæt status til
Parkeret (PYT), så forsvinder de ikke, men fylder heller
ikke i den aktive liste.
- PYT-krav tæller ikke med i alders-advarsler. De er bevidst parkeret.
- Brug PYT-knappen i værktøjslinjen for at se dem isoleret.
- Tag dem frem ved sprint-review, og beslut om de stadig skal være parkeret
— eller om de skal opgraderes til et rigtigt krav.
Forskellen fra "Droppet": Droppet betyder "vi har besluttet ikke at gøre det".
Parkeret betyder "vi beslutter det ikke nu".
Alder
- Antal dage siden kravet sidst blev rettet.
- Krav der ikke er Færdige, Parkerede eller Droppede markeres:
gul efter 14 dage, rød efter 28 dage.
- Parkerede og afsluttede krav vises i neutral farve (parkeret i kursiv).
- Formålet er at gøre det synligt, når et Should/Could-krav er ved at blive glemt.
Sikkerhed og andre tværgående hensyn kan klassificeres under F eller +.
Vælg én konvention, og brug den konsekvent.
Import: filformater
- .csv: første række er overskrifter, de samme som i CSV-eksporten
(danske eller engelske). Semikolon, komma og tab virker.
Gem som "CSV UTF-8" i Excel, så æøå bevares.
- .json: en liste af objekter, som i JSON-eksporten.
- .md: en Markdown-fil med tabeller. Virker både med denne apps
egen Markdown-eksport og med håndskrevne tabeller, hvor kolonnerne har
genkendelige navne (Krav-ID, Kravbeskrivelse, FURPS+, MoSCoW, Status, Noter).
Hvis filen ikke har tabeller, behandles den som en .txt (én linje = ét krav).
- .txt: ét krav pr. linje. Alle får F / Should / Foreslået, som du kan rette bagefter.
Import tilføjer nye krav og overskriver aldrig eksisterende. Kravene får nye ID'er,
og et gammelt ID fra filen skrives i Noter. Importér ikke samme fil to gange, ellers får du dubletter.
Ældre eksportfiler virker også: Source Location lægges ind i Kilde, Acceptance Criteria i Noter,
og de gamle statusser oversættes. Tip: en CSV-eksport fra et tomt projekt er en færdig skabelon.
Medlemmer
Projektkoden fungerer som en adgangskode. Del den kun med gruppen.